Skads Kirke

Kirkebygningen

Alter

Alterbordet er muret af røde sten i 1930. Forsiden er udsmykket med et kors i mørke klinker. Tidligere har alterbordet været dækket af et træpanel.

Altertavlen fra 1620 er udført af en vestjydsk snedker. Han har arbejdet mange steder. Hans hovedværk er inventaret i Sdr. Borris kirke i Ringkøbing amt. Samme snedker har to år tidligere udført prædikestolens lydhimmel. Billederne i tavlens felter er meget yngre, fra 1930, udført af Ole Søndergaard.

Altertavlen er vandret opdelt i fire dele. Fra neden er det: postament, storstykke, attika og topstykke. Du kan klikke på altertavlen på de detaljer, du vil vide mere om.  

Postamentet bærer i et stort felt indskriften Gjøre dette til min Ihukommelse. Feltet flankeres af fremspring, der viser mod nord Pelikanen, der fodrer sine unger med sit blod, og mod syd Fugl Føniks.

På den kraftige halvrunde postamentgesims er der fremspring med englehoveder under storstykkets søjler. Vingerne er dekoreret med frugtklaser. Postamentet ses bedre på det store billede af altertavlen – de øvrige stykker har deres egne sider med omtale og detailbilleder.

Frisen med indskriften er delt i felter over malerierne. Disse felter flankeres af udskårne englehoveder over søjlerne. Storvingerne er rigt udsmykket blandt andet med udskårne blomsterranker. På vingerne ses indskrifter, der nævner de to kirkeværger, på hvis foranledning tavlen er opsat.

Det er i nordsiden Niels Lavrdzsøn Sadrop og i sydsiden Iep Sørensøn Solbire. Altså Niels Lauridsen fra Sadderup og Jeppe Sørensen fra Solbjerg.

Det må være den samme Niels Lavrsen, som to år tidligere lod lydhimlen over prædikestolen opsætte. Foruden navnene ses deres portrætter udskåret øverst på vingerne. Som andre detaljer i tavlen er denne måske inspireret af den få år ældre altertavle i Skt. Jacobi kirke i Varde, udført af samme snedker.

Attikaen er delt i to felter med malerier af Den barmhjertige samaritan  mod nord og Den fortabte søns hjemkomst  mod syd. Felterne flankeres af korinthiske søjler med akantusløv. I attikafrisen, der er udelt, ses indskriften Død for Syndere.

Vingerne er dekoreret med spir og øverst små ørnehoveder. De er udsmykket med forgyldte relieffer. Mod nord er det   David og Goliath og mod syd Samson, der sønderriver løvens gab. De er skåret efter trykkene i Christian  III’s bibel fra 1550. Vingerne flankeres af spir på storgesimsen. På spirene er skrevet årstallet for tavlens opsætning: 1620.

Topfeltets maleri viser Den gode hyrde. Feltet flankeres af joniske hermer, en mandlig mod nord og en kvindelig mod syd. Topgesimsen bærer øverst en gavl prydet af et kvindehovede med en jonisk kapitæl. Vingerne er udsmykket med store ørne og flankeres af spir på attikagesimsen.

Døbefont

Fonten er fra middelalderen. Den er hugget i granit. Foden og kummen er af to forskellige sten med en tydelig forskel i farven. Døbefonten har engang været kalket og malet, men står nu uden dekoration.

Den er placeret midt i koret. Den grå plade under fonten er en gravsten fra begyndelsen af 1700-tallet. Stenens indskrift er ulæselig. Den blev placeret under døbefonten i 1985.

Ordet font betyder kilde. Det henviser til dåben som livets kilde.

Gravminder

I kirken hænger en usædvanlig og spændende tavle over et bondeægtepar.

Tavlen er opsat af J. L. Bruun til Krogsgård i 1790, tiden for bondereformerne.

Den danske tekst priser typisk for tiden Lambert Hansens og Maren Mortensdatters flid og sparsommelighed.

I det hvide felt har Bruun på latin givet udtryk for sin sympati for Lambert Hansen:

“Jeg kan ikke nægte, at jeg havde Lambert kær, og dette må opfattes så tvetydigt, at jeg altid ham og han altid mig havde kærest; således har den afdødes herre sagt, således har han ladet skrive på mindesmærket Krogsgård år 1790”.

Mindet over Iurgen Bruun til Krogsgård (død 1759) og hans hustru Johanne er mere imponerende i udførelsen.

Det er et marmorarbejde fra Bastian Andresen Slesvigs værksted i Tjæreborg.

Familiens gravsted var indtil 1891 en åben begravelse i skibets vestende.

Iurgen Bruun var far til den J. L. Bruun, som satte mindetavlen over Lambert Hansen.

I våbenhuset findes yderligere en gravsten fra 1700-tallet, sat over ungkarl Hans Christensen, Brixbøl.

Indskrift over døren

Den vejrbidte plade over døren er fra første halvdel af 1700-tallet. Den kan ikke læses, og oplysninger om den – bortset fra den omtrentlige alder – lader sig ikke finde.

Men i al sin anonymitet siger den vel også noget om vilkårene for kirkens rum: At lade sit ego træde tilbage for det budskab, der forkyndes inden døre.

Nuvel – sådan var pladen med dens forsiringer nok ikke tænkt fra sin ophavsmand!

Kalkmalerier

Kirkens indre er, som det kan ses på dette billede og på mange af de andre billeder fra kirkerummet, dekoreret med kalkmalerier. De er udført samtidig med, at hvælvene er bygget ind i rummet i begyndelsen af 1500-tallet.

Malerierne er udført af Liljemesteren, som har arbejdet i mange af egnens kirker. Han er opkaldt  efter liljemotivet i dekorationen. Det østligste hvælv i skibet er ombygget allerede i 1500-tallet, sikkert på grund af en sammenstyrtning.  Ved den lejlighed blev det ikke dekoreret.

Da kalkmalerierne blev fremdraget i 1930, blev hvælvet dekoreret med en fri fortolkning af Liljemesterens dekoration, udført af Ole Søndergaard.

Kirkens indre

Skibet har tre overhvælvede fag, koret to. Væggene er kalkede, bortset fra korbuen, der står i rå granitkvadre. Alle hvælv er dekoreret med Liljemesterens kalkmalerier.

Stolestaderne er oprindelig fra 1737. De er delvist fornyet flere gange. Bemalingen går tilbage til 1907. Kirkens alterstager er fra første halvdel af 1600-tallet. De er skænket til kirken 1749 af Jørgen Bruun, jvf. mindetavlen.

Mod vest er kirkens orgel anbragt på et pulpitur over døren.

Orgel

Kirkens nuværende orgel er fra 1978. Det er bygget af P. Bruhn & Søn, Årslev. Orglet har ni stemmer, to manualer og pedal.

Disposition:

  • Rørfløjte 8′
  • Principal 4′
  • Gemshorn 2′
  • Mixtur
  • Gedakt 8′
  • Kobberfløjte 4′
  • Principal 2′
  • Quint 1 1/3′
  • Subbas 16′

Prædikestol

Prædikestol

Arrangementet omkring prædikestolen består af tre dele. Selve prædikestolen er ældst. Siden er lydhimlen opsat, og senest er stolen understøttet med et støtteben.

Billederne: Matthæus (skjult), Markus, Lukas, Johannes, Kristus og Paulus

Selve prædikestolen er fra 1586-87. Den er opsat af kirkeværgerne Jens i Solbjerg og Laurits i Sadderup.

Stolens felter er forsynet med malerier af evangelisterne, Kristus og Paulus. Malerierne  har måske hørt sammen med de gamle, senere udskiftede, malerier på altertavlen.

Man mener, at der er byttet om på rækkefølgen i 1800-tallet, fordi Jesus står noget gemt bort  ind mod væggen.

Bemalingen fra midt i 1700-tallet er flere gange opfrisket.

Panelet ved trappen er det oprindelige.

Lydhimlen

Lydhimlen er fra 1618, ca. 30 år yngre end selve prædikestolen. Også den er opsat af en kirkeværge, Niels Lavrsen. Den er udført af samme snedker som altertavlen.

Dele af himlen er fornyet. Det gælder også loftet, der dog har bevaret rosetten i midten.

Teksten fra Johs. 1,14 er ikke oprindelig, men er indsat i forbindelse med den seneste restaurering.

Støtteben

Sidst i 1600-tallet har prædikestolen haft behov for støtte, sikkert fordi den hældede.

Man har derfor tildannet et svunget og udskåret støtteben, som er sat under stolen.

Benet er dannet af et stykke genanvendt skibstømmer.

Pulpituret

Mod skibets vestvæg er i 1909 opsat et pulpitur, hvorpå orglet er anbragt.

På pulpituret findes indskriften Guds Menighed Syng!

Efter nedbrydningen af våbenhuset i 1890-91 er adgangen til kirken i vestgavlen under pulpituret gennem tårnrummet.

Skib og kor

Skads Kirke

Kirkens skib og kor er bygget i granit omkring 1200. Kort efter er skibet udvidet mod vest, og lidt senere  (omkring 1250) er koret udvidet mod øst. I de yngre partier, er der blandet tuf i granitten.

Murværket er sat om flere gange, senest ved den store restaurering i 1890-91. Ved denne lejlighed blev en  præstedør i korets sydside genåbnet, mens skibets syddør blev tilmuret. Den ses dog stadig i muren – begge nævnte døre  ses på billedet her på siden. Den gamle norddør findes også stadig markeret i murværket.

Af de oprindelige romanske vinduer findes mange endnu, nogle er endda i brug.  Sydmuren på billedet domineres af de store nyere vinduer, men i korets østvæg ses det oprindelige østvendte vindue  markeret.

Af det senmiddelalderlige våbenhus er ethvert spor borte. I modsæning til resten af kirken, som er blytækket, var  våbenhuset teglhængt. Det skyldes muligvis Maturin Castensen, der som ejer af flere kirker på egnen i 1700-tallet  fik skyld for at udskifte bly med tegl.

Udover at være gods- og kirkeejer var Maturin Castensen provst og sognepræst i Jerne og Skads.

De oprindelige vinduer i Skads Kirke

Skibets sydmur

De to vinduer i sydmuren er fra den ældste del af skibet. Det vestligste er i forbindelse med nedbrydningen af våbenhuset flyttet noget mod vest, så det sidder ikke på sin oprindelige plads.

Oprindeligt var der tre vinduer på hver side i skibet, et på hver side i koret og et i korets østgavl. I forbindelse med forlængelserne fik såvel skibet som koret yderligere et vindue på hver side.

Ialt var der således tretten vinduer, hvoraf de otte stadig ses i kirkens mure. På kirkens nordvæg er vinduerne intakte, selv om de tre ældste i skibet er blændede ligesom de her viste fra sydsiden.

Karakteristisk for alle de helt gamle vinduer er den tagformede overligger. Med undtagelse af et af sydvinduerne har de endvidere kun en kvader i siderne.

Skibets nordmur

Vestforlængelsens sydvindue er tabt, men på nordvæggen findes det. Det er ovenikøbet stadig i brug.

Oprindelig har siderne været muret i tuf, men i 1890-91 blev disse sider udskiftet med kvadersten, som det ses på billedet. Specielt for dette vindue er liljedekorationen på overliggeren.

På skibets nordside findes endvidere de oprindelige tre små højtsiddende vinduer. De ligner meget vinduerne på sydsiden og er ligesom disse blændede.

Korets nordmur

Korets vinduer er højere end skibets. Måske er de ældste af dem ombyggede i forbindelse med forlængelsen af koret.

I hvert fald er det vestligste vindue, altså i den ældste del af koret, forsynet med en muret bue i tuf i stedet for en granitoverligger. Det er dette vindue, der er vist på billedet.

Det østlige vindue minder i udførelsen mere om skibets vinduer, men er altså højere. Ligesom det viste er det stadig i brug.

Udforsk selv kirken

Prøv vores virtuelle tur, hvor du selv kan navigere rundt og se kirken både inde og ude.