Kirkebygningen

Fonten er fra middelalderen. Den er hugget i granit. Foden og kummen er af to forskellige sten med en tydelig forskel i farven. Døbefonten har engang været kalket og malet, men står nu uden dekoration.

Den er placeret midt i koret. Den grå plade under fonten er en gravsten fra begyndelsen af 1700-tallet. Stenens indskrift er ulæselig. Den blev placeret under døbefonten i 1985.

Ordet font betyder kilde. Det henviser til dåben som livets kilde.

I kirken hænger en usædvanlig og spændende tavle over et bondeægtepar.

Tavlen er opsat af J. L. Bruun til Krogsgård i 1790, tiden for bondereformerne.

Den danske tekst priser typisk for tiden Lambert Hansens og Maren Mortensdatters flid og sparsommelighed.

I det hvide felt har Bruun på latin givet udtryk for sin sympati for Lambert Hansen:

“Jeg kan ikke nægte, at jeg havde Lambert kær, og dette må opfattes så tvetydigt, at jeg altid ham og han altid mig havde kærest; således har den afdødes herre sagt, således har han ladet skrive på mindesmærket Krogsgård år 1790”.

Mindet over Iurgen Bruun til Krogsgård (død 1759) og hans hustru Johanne er mere imponerende i udførelsen.

Det er et marmorarbejde fra Bastian Andresen Slesvigs værksted i Tjæreborg.

Familiens gravsted var indtil 1891 en åben begravelse i skibets vestende.

Iurgen Bruun var far til den J. L. Bruun, som satte mindetavlen over Lambert Hansen.

I våbenhuset findes yderligere en gravsten fra 1700-tallet, sat over ungkarl Hans Christensen, Brixbøl.

Den vejrbidte plade over døren er fra første halvdel af 1700-tallet. Den kan ikke læses, og oplysninger om den – bortset fra den omtrentlige alder – lader sig ikke finde.

Men i al sin anonymitet siger den vel også noget om vilkårene for kirkens rum: At lade sit ego træde tilbage for det budskab, der forkyndes inden døre.

Nuvel – sådan var pladen med dens forsiringer nok ikke tænkt fra sin ophavsmand!

Kirkens indre er, som det kan ses på dette billede og på mange af de andre billeder fra kirkerummet, dekoreret med kalkmalerier. De er udført samtidig med, at hvælvene er bygget ind i rummet i begyndelsen af 1500-tallet.

Malerierne er udført af Liljemesteren, som har arbejdet i mange af egnens kirker. Han er opkaldt  efter liljemotivet i dekorationen. Det østligste hvælv i skibet er ombygget allerede i 1500-tallet, sikkert på grund af en sammenstyrtning.  Ved den lejlighed blev det ikke dekoreret.

Da kalkmalerierne blev fremdraget i 1930, blev hvælvet dekoreret med en fri fortolkning af Liljemesterens dekoration, udført af Ole Søndergaard.

Skibet har tre overhvælvede fag, koret to. Væggene er kalkede, bortset fra korbuen, der står i rå granitkvadre. Alle hvælv er dekoreret med Liljemesterens kalkmalerier.

Stolestaderne er oprindelig fra 1737. De er delvist fornyet flere gange. Bemalingen går tilbage til 1907. Kirkens alterstager er fra første halvdel af 1600-tallet. De er skænket til kirken 1749 af Jørgen Bruun, jvf. mindetavlen.

Mod vest er kirkens orgel anbragt på et pulpitur over døren.

Kirkens nuværende orgel er fra 1978. Det er bygget af P. Bruhn & Søn, Årslev. Orglet har ni stemmer, to manualer og pedal.

Disposition:

• Rørfløjte 8′
• Principal 4′
• Gemshorn 2′
• Mixtur
• Gedakt 8′
• Kobberfløjte 4′
• Principal 2′
• Quint 1 1/3′
• Subbas 16′

Arrangementet omkring prædikestolen består af tre dele. Selve prædikestolen er ældst. Siden er lydhimlen opsat, og senest er stolen understøttet med et støtteben.

Selve prædikestolen er fra 1586-87. Den er opsat af kirkeværgerne Jens i Solbjerg og Laurits i Sadderup.

Stolens felter er forsynet med malerier af evangelisterne, Kristus og Paulus. Malerierne  har måske hørt sammen med de gamle, senere udskiftede, malerier på altertavlen.

Man mener, at der er byttet om på rækkefølgen i 1800-tallet, fordi Jesus står noget gemt bort  ind mod væggen.

Bemalingen fra midt i 1700-tallet er flere gange opfrisket.

Panelet ved trappen er det oprindelige.

Lydhimlen er fra 1618, ca. 30 år yngre end selve prædikestolen. Også den er opsat af en kirkeværge, Niels Lavrsen. Den er udført af samme snedker som altertavlen.

Dele af himlen er fornyet. Det gælder også loftet, der dog har bevaret rosetten i midten.

Teksten fra Johs. 1,14 er ikke oprindelig, men er indsat i forbindelse med den seneste restaurering.

Sidst i 1600-tallet har prædikestolen haft behov for støtte, sikkert fordi den hældede.

Man har derfor tildannet et svunget og udskåret støtteben, som er sat under stolen.

Benet er dannet af et stykke genanvendt skibstømmer.

Mod skibets vestvæg er i 1909 opsat et pulpitur, hvorpå orglet er anbragt.

På pulpituret findes indskriften Guds Menighed Syng!

Efter nedbrydningen af våbenhuset i 1890-91 er adgangen til kirken i vestgavlen under pulpituret gennem tårnrummet.

Skibets sydmur

De to vinduer i sydmuren er fra den ældste del af skibet. Det vestligste er i forbindelse med nedbrydningen af våbenhuset flyttet noget mod vest, så det sidder ikke på sin oprindelige plads.

Oprindeligt var der tre vinduer på hver side i skibet, et på hver side i koret og et i korets østgavl. I forbindelse med forlængelserne fik såvel skibet som koret yderligere et vindue på hver side.

Ialt var der således tretten vinduer, hvoraf de otte stadig ses i kirkens mure. På kirkens nordvæg er vinduerne intakte, selv om de tre ældste i skibet er blændede ligesom de her viste fra sydsiden.

Karakteristisk for alle de helt gamle vinduer er den tagformede overligger. Med undtagelse af et af sydvinduerne har de endvidere kun en kvader i siderne.

Skibets nordmur

Vestforlængelsens sydvindue er tabt, men på nordvæggen findes det. Det er ovenikøbet stadig i brug.

Oprindelig har siderne været muret i tuf, men i 1890-91 blev disse sider udskiftet med kvadersten, som det ses på billedet. Specielt for dette vindue er liljedekorationen på overliggeren.

På skibets nordside findes endvidere de oprindelige tre små højtsiddende vinduer. De ligner meget vinduerne på sydsiden og er ligesom disse blændede.

Korets nordmur

Korets vinduer er højere end skibets. Måske er de ældste af dem ombyggede i forbindelse med forlængelsen af koret.

I hvert fald er det vestligste vindue, altså i den ældste del af koret, forsynet med en muret bue i tuf i stedet for en granitoverligger. Det er dette vindue, der er vist på billedet.

Det østlige vindue minder i udførelsen mere om skibets vinduer, men er altså højere. Ligesom det viste er det stadig i brug.