Menighedsrådets opgaver og ansvar

Bestemmelserne om menighedsrådenes virke er fastsat i flere love - vigtigst er Menighedsrådsloven og loven om Folkekirkens økonomi

Menighedsrådsloven bestemmer, at enhver, der første gang vælges til et menighedsråd, skal underskrive en erklæring om, at han (eller oftere: hun) vil udøve hvervet i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Indenfor rammerne af denne brede loyalitetserklæring er der fuld frihed til at arbejde for forskellige kirkesyn, og sådanne forskelle udmøntes da også ofte netop i forskellige tolkninger af erklæringen.

I de allerfleste tilfælde vil det vise sig, at forskellige holdninger til trods kommer man til at mødes i et fælles samarbejde om alt det, der skal gøres. Det er århundreders arv, i egentligste forstand rammen om menighedens liv slægt efter slægt, som rådet har fået ansvar for at holde ved lige og give videre.

 

Valg af præst

Det er menighedsrådets opgave at vælge sognets præst. Kirkeministeriet ansætter den, som rådet indstiller. Som alt overvejende hovedregel følges flertallets indstilling i sogne med kun én præst.

Det er måske den videst rækkende beslutning, et menighedsråd kan komme ud for at skulle tage. Den kan få betydning for en hel generation eller mere.

Når præsten er ansat, har han (eller hun) en vidtgående uafhængighed i arbejdet. Præsten er uafhængig af menighedsrådet i sin embedsførelse, specielt forkyndelse og sjælesorg. Derfor er det ikke menighedsrådet, men biskoppen, der fører tilsyn med præstens virke.

I langt de fleste tilfælde finder man dog heldigvis ud af et fornuftigt samarbejde i gensidig respekt for hinandens ansvarsområder til gavn for den folkekirke og det sogn i hvis tjeneste begge parter står.

 

Ansættelse af medarbejdere

Alle øvrige medarbejdere ansættes af menighedsrådet. Det betyder, at rådet er deres arbejdsgiver. Denne funktion varetages på rådets vegne af menighedsrådets kontaktperson, som er bemyndiget til at give medarbejderne tjenstlige anvisninger.

Ved Skads kirke er kun graveren ansat på fuld tid, men også de øvrige medarbejdere er hver på deres felt uundværlige i kirkens dagligdag. Det er menighedsrådets ansvar både at finde de rette folk til stedet og opgaven og at sørge for, at disse mennesker så også har gode vilkår for at yde et godt stykke arbejde.

 

Kirke og præstebolig

Det sker, at menighedsrådsmedlemmer giver udtryk for, at "det hele går op i mursten". Det er dog ikke så ofte hørt, hvor rådet har fået betroet ansvaret for et hus, der gennem århundreder har dannet rammen om sognets åndelige liv og gerne fortsat skulle kunne være det. Det samme gælder kirkegården, som alle ønsker smukt vedligeholdt.

Omsorgen for kirke og kirkegård er måske det ansvarsområde, som nyder størst folkelig opbakning.

Men der er også mere nøgterne, moderne og mindre følelsesladede mursten. Krav om fornuftige arbejdsforhold for kirkegårdens personale har medført byggeri ved kirkegården. Og præstens pligt til at bo i embedsbolig i sognet medfører ansvar for en families bolig, der samtidig er arbejdsplads med såvel kontor som undervisningslokaler.

Nøgternheden til trods er det altså ikke bare mursten, men indebærer et ansvar for rammerne om trivsel i arbejde og familieliv.

Loven bestemmer, at menighedsrådet skal antage en kirkeværge og nedsætte et stående udvalg til i det daglige at varetage disse opgaver. Derudover holdes årligt syn under medvirken af menighedsrådets bygningssagkyndige. Hvert tredje år ledes synet af provsten. Så der lægges alt i alt betydelig vægt på disse opgaver.

 

Budget og regnskab

Kirkens midler stammer stort set fra den kirkeskat, der udskrives hos folkekirkens medlemmer. En del af skatten indgår i fællesfonden, hvorfra bl.a. det meste af præsternes løn betales. Resten fordeles til sognene i kommunen og administreres af de enkelte menighedsråd.

Alle menighedsråd lægger i forårets løb budget for det kommende år. Disse budgetter samles hos provstiudvalget (provsten + et antal medlemmer valgt af provstiets menighedsrådsmedlemmer), der kommune for kommune koordinerer ønskerne og sammenholder dem med, hvad der kan forventes i samlet kirkeskat i kommunen.

Som regel er udgifterne for store eller skatterne for små, så provstiudvalget må melde besparelser ud. Disse forhandles på et budgetsamråd, hvor alle menighedsrådene er repræsenteret. Men budgettet skal til sidst godkendes af provstiudvalget.

De store poster på budgettet er som regel udgifter, der er uomgængelige: lønninger til medarbejdere og helt nødvendig vedligeholdelse. Men resten er det menighedsrådets opgave at prioritere.

Når året er gået, skal der aflægges regnskab. Og som alle andre regnskaber af offentlig interesse skal dette regnskab revideres.

Det overordnede ansvar for økonomien har menighedsrådets kasserer.

 

Kirkens liv

Det er værd at slå fast, at alle de opgaver, der er omtalt hidtil, er ganske afgørende for menighedens daglige liv og trivsel. Men når det er sagt, står tilbage, at menighedsrådet har en lang række muligheder for at tage initiativer og øve indflydelse.

At præsten er uafhængig i sin embedsførelse betyder ikke, at han kan gøre med gudstjenesten, som han vil. For det første er den danske højmesse lagt i forholdsvis faste rammer, der gør den til folkets fælles gudstjeneste. Men hvor der er valgmuligheder, skal menighedsrådet i de fleste tilfælde give samtykke til, at ritualet fraviges.

Der kan heller ikke indføres ny salmebog eller tillæg uden rådets samtykke

Endelig sidder menighedsrådet på pengekassen, og har derigennem mulighed for at øve indflydelse på alle aktiviteter, der koster penge. Man har endog mulighed for selv at tage initiativer, hvis man synes, at der mangler noget.

Det vigtigste bidrag til menighedens liv og vækst er end ikke forbeholdt medlemmer af menighedsrådet, men står åbent for alle: Deltagelse i søndagens gudstjeneste