Kirkelige handlinger

Generelt

Gudstjenester og kirkelige handlinger afvikles efter ritualer, der er fælles for hele landet. Disse regler i fastsat i Ritualbogen, der er fra 1992. Du kan se ritualerne her (linket åbner i et nyt vindue).

Der er åbnet for visse variationer med menighedsrådets godkendelse, men i det store og hele bør gudstjenester og kirkelige handlinger være genkendelige, uanset hvor man kommer. Det er desværre ikke altid tilfældet.

Tilsvarende synger man ikke hvad som helst i kirken. Man synger salmer efter salmebogen og ikke andet. Ved bryllup og begravelse finder man sammen med præsten ud af, hvilke salmer der skal synges. I andre situationer er det en del af præstens opgave og ansvar at finde frem til de salmer, der passer til lejligheden.

Den autoriserede salmebog hedder "Den Danske Salmebog". Den kom i 2002.

Til toppen af siden

Hvem kan bruge kirken?

Ethvert medlem af folkekirken, der bor i Skads sogn, er berettiget til at få sine kirkelige handlinger udført i Skads kirke.

Lov om kirkers brug giver visse andre samme ret. Det drejer sig om mennesker, der må anses at have en nær tilknytning til kirken, fordi de har nære pårørende boende i sognet, eller fordi de har boet der i en tidligere    periode i deres liv.

Det er altså ikke nok, at man synes, at kirken er charmerende. Der skal være en håndgribelig tilknytning. Det er altid klogt at snakke med sognepræsten i god tid i disse tilfælde.

Pårørende til afdøde, der skal begraves på Skads kirkegård, har naturligvis ret til at holde begravelse fra Skads kirke, uanset om afdøde ved sin død boede i Skads sogn.

Til toppen af siden

Fotografering

Der må ikke fotograferes under gudstjenester og kirkelige handlinger i Skads kirke.

Det gælder uanset, om man bruger blitz eller ej, det gælder digitale kameraer og det gælder video. Der er tydelig skiltning i våbenhuset.

Ved vielser må man tage billeder, når bruden føres ind, og når parret går ud. Ved dåb må man gå ind i kirken efter gudstjenesten og tage billeder. Og ved begravelser må man, hvis man ønsker det, gerne tage et billede af den pyntede kiste i kirken før handlingen begynder.

Til toppen af siden

Gudstjeneste

Der holdes gudstjeneste i Skads kirke hver søndag. Som regel kl. 10.00, men tidspunktet kan være ændret, så se gudstjenestelisten.

Gudstjenestens tekstlæsninger og salmevalg følger kirkeåret fra advent over jul, helligtrekonger, fasten, påske, pinse og trinitatistiden til det bliver advent igen, og dermed et nyt kirkeår.

De tekster, der læses ved søndagens gudstjeneste, kan du slå op i gudstjenestelisten, hvor der for hver gudstjeneste er et link til teksterne.

Hver søndag har sin karakter, som afspejler sig i teksterne, i salmer og prædiken. Det er således oplagt, at man ikke holder en festlig dåbsgudstjeneste - endsige bryllup - på langfredag, den dag vi mindes Jesu død.

Der er dåb ved gudstjenesten, hvis der er nogen, der ønsker det, ligesom der som regel er altergang (nadver) som    en del af gudstjenesten

Sognets faste gudstjeneste med altergang kaldes højmesse.

Til toppen af siden

Dåb

Dåb holdes normalt ved en gudstjeneste i kirken. Det er den alt overvejende hovedregel. Børn døbes, hvis der er flere ved samme gudstjeneste, i den rækkefølge, hvor de er anmeldt til dåb.

Når man ønsker dåb, henvender man sig til kirkekontoret, som giver besked til den præst, der skal forestå gudstjenesten. Han eller hun har inden dåben en samtale med forældrene om dåbens indhold og de praktiske omstændigheder omkring den.

Præsten vil også bede om navne og adresser på dem, der skal være faddere. Der skal være mindst to og højst fem faddere. De skal have nået konfirmationsalderen, og de skal være døbt med den kristne dåb, men ikke nødvendigvis    i folkekirken. Er der flere end to faddere, behøver de ikke alle at være tilstede.

Fadderne kan, for så vidt de er tilstede i kirken, bevidne, at barnet er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. De påtager sig i det omfang, de har mulighed for det, at oplære barnet i den kristne    børnelærdom, hvis det mister sine forældre, før det bliver voksent.

I situationer, hvor barnets liv er i fare, kan der holdes hjemmedåb. Hvis det kan nås, sender man bud efter sognepræsten, men i nødsfald kan hvem som helst udføre dåben. Ritualet for nøddåb står bag i salmebogen, men dåben er gyldig, blot den er foretaget i "Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" - ledaget af tre gange vandøsning over barnets hovede.

Efter en hjemmedåb/nøddåb er det sædvanligt, at barnet fremstilles i kirken. Det foregår ved en gudstjeneste ligesom en dåb.

Til toppen af siden

Konfirmation

Konfirmation er betinget af dåb. Ikke fordi konfirmanden skal bekræfte sin dåb, men snarere som en understregning af, at dåben er det vigtige, mens konfirmationen er sekundær. Man kan ikke være medlem af folkekirken uden at være døbt; men man kan sagtens være det uden at være konfirmeret.

Man kan godt tilmeldes forberedelsen, selv om man ikke er døbt. Dåben skal bare foretages inden konfirmationsdagen.

Konfirmationen foregår ved en gudstjeneste. Forud er gået to forberedelsestimer om ugen, hvor indholdet er kirke og kristendom. Med til forberedelsen hører regelmæssig deltagelse i gudstjenesten om søndagen.

Forberedelse og konfirmation hører nøje sammen. En præst, der ikke har haft forberedelsen (flytning i perioden er selvfølgelig undtaget), er heller ikke forpligtet på konfirmationen.

Hvis man går i skole udenfor sognet og ikke kan følge forberedelsen der, men alligevel ønsker konfirmation hjemme, bør man kontakte sognepræsten i god tid, så findes der som regel en løsning.

I informationsafsnittet findes nærmere om tilmelding og konfirmationsdatoer. Disse informationer tilgår også kommende 7.klasser på Skads skole gennem skolen.

Forældre til børn i konfirmationsalderen, som går i skole andre steder, men hvor konfirmation ønskes i Skads, må selv holde sig orienteret i kirkebladet eller på hjemmesiden.

 

Konfirmation i Skads Kirke i 2016 finder sædvanen tro sted 1. og 2. søndag i maj:

A-klassen: søndag den 1. maj, kl. 10.00.

B-klassen: søndag den 8. maj, kl. 10.00.

 

Indførelsen af den nye folkeskolelov indebærer imidlertid konsekvenser for konfirmationsforberedelsen. Det vil ikke længere være muligt at foretage undervisningen i morgentimerne gennem hele forløbet. I perioden fra skolestart og indtil begyndelsen af december vil undervisningen i stedet foregå som længere samlede forløb fordelt på 2 dage:

Dag 1:

A-klassen: tirsdag den 8. september

B-klassen: onsdag den 9. september

kl. 10.00 - 14.00 i konfirmandstuen ved præsteboligen, Majgårdsparken 23 i Andrup.

 

Dag 2:  

A- og B- klassen: tirsdag den 6. oktober

kl.  8.00 - 16.00 ekskursion. Afgang med bus fra præsteboligen.

 

Fra begyndelsen af december finder konfirmationsforberedelsen sted med holdstart:

A-klassen: tirsdag den 1. december 2015

B-klassen: onsdag den 2. december 2015

kl. 8.00  - 9.30 i konfirmandstuen ved præsteboligen.

Undervisningen vil herefter finde sted hver tirsdag h.h.v. onsdag i tidsrummet 8.00 - 9.30.

Sidste almindelige undervisningsgang vil være 19. h.h.v. 20. april 2016. Den 26. og 27. april 2016 øves konfirmationshandlingen i kirken.

Der er ingen konfirmationsforberedelse i skolens ferier.

 

Orienteringsmøde for forældrene vil blive afholdt i konfirmandstuen:

A-klassen: tirsdag den 25. august kl. 19.30

B-klassen: torsdag den 27. august kl. 19.30

Særskilt indbydelse vil tilgå forældrene til elever på Skads Skole direkte.

Forældre til børn, der følger undervisning på andre skoler og som ønsker at blive konfirmeret i Skads Kirke, bedes venligst selv kontakte Finn Ryneld.

Til toppen af siden

Vielse

Folkekirkens præster er vielsesmyndighed overfor medlemmer af folkekirken. Man behøver altså ikke som i nogle andre lande borgerlig vielse, for at ægteskabet skal have borgerlig gyldighed. Men mindst en af parterne skal være    medlem af folkekirken, og præsten kan nægte at medvirke, hvis de ikke begge er det.

Kirkelig vielse foregår i kirken. Kun i det tilfælde, at den ene af parterne er for syg til at kunne komme hen i kirken, kan det komme på tale at foretage vielse andre steder.

Der er snævre grænser for, hvad der er acceptabelt udover ritualet, og det vil i alle tilfælde kræve, at det ernøje aftalt med præsten. Det gælder f.eks. - men ikke udelukkende - solosang og musikindslag.

Hvis man tidligere er blevet borgerligt viet, kan man i kirken få en kirkelig velsignelse. Ritualet minder meget om vielsesritualet.

Kirkelig vielse eller velsignelse er ingen betingelse for ægteskabets kirkelige gyldighed.

Selv om man til tider kunne få det modsatte indtryk, stiller kirkelig vielse ingen krav til de ydre omstændigheder eller det efterfølgende gilde! Det handler udelukkende om Guds velsignelse over to menneskers    samliv. Så det er en misforståelse, at man skal "have råd til det", før man bliver gift i kirken.

Forud for vielsen har præsten en samtale med parret, hvor bl.a. de praktiske ting gennemgåes. Al henvendelse om vielse skal derfor ske til sognepræsten. Udover parrets dåbsattester, skal man bruge    en prøvelsesattest, som fås hos bopælskommunen.

Til toppen af siden

Begravelse

Dødsfald skal anmeldes til kirkekontoret inden to hverdage, men begravelsen aftales med sognepræsten.

Begravelse foregår normalt fra kirken. Ritualerne for begravelseshandlingen er i modsætning til de andre ritualer kun vejledende.

Men kirkelig begravelse er netop kirkelig, så det er ikke hvad som helst, der kan siges og synges. Der prædikes, og der synges salmer fra salmebogen.

Lige før kisten bæres ud, er det sædvane, at en af familien, eller en anden på familiens vegne, takker for deltagelsen og, hvis der skal være mindesammenkomst, inviterer til den.

Efter højtideligheden i kirken foretages jordpåkastelse på kirkegården, efter at kisten er sænket ned i graven. Ritualet for jordpåkastelsen er autoriseret og skal følges.

Hvis handlingen i kirken ikke efterfølges af jordfæstelse på kirkegården, men af ligbrænding, forrettes jordpåkastelsen i kirken. Efter familiens tak, bæres kisten ud til rustvognen, som i skridttempo kører bort fra kirkegården.

I forbindelse med dødsfald og begravelse, får man brug for en bedemand. Men kontakt altid sognepræsten først. Bedemanden kan ikke indgå aftaler af nogen art omkring den kirkelige handling.

Der er altid tid til en god lang samtale mellem de pårørende og præsten. I løbet af denne samtale lægges forløbet af handlingen fast, der vælges salmer, og der tales om, hvad begravelsestalen kommer til at indeholde.

Til toppen af siden