Døbefont

Døbefonten i skads kirkeFonten er fra middelalderen. Den er hugget i granit. Foden og kummen er af to forskellige sten med en tydelig forskel i farven.

Døbefonten har engang været kalket og malet, men står nu uden dekoration.

Den er placeret midt i koret. Den grå plade under fonten er en gravsten fra begyndelsen af 1700-tallet. Stenens indskrift er ulæselig. Den blev placeret under døbefonten i 1985.

Ordet font betyder kilde. Det henviser til dåben som livets kilde.